Generelt
Spam-filter på netværket- hvordan fungerer det?
Telenor, hvis netværk GreenSpeak kører på, arbejder altid på at gøre hvad de kan for at hjælpe med at begrænse snyd og svindel. Derfor har de et filter, som alle SMS’er på deres netværk går igennem.
Filteret screener automatisk for ondsindet indhold, der gentages i mange beskeder. Dette gentagne indhold, der typisk vil være et kort udsnit af beskeden, bliver præsenteret for få nøje udvalgte, trænede og sikkerhedsgodkendte medarbejdere, så de kan vurdere, om der er tale om et svindelforsøg eller ej.
Telenor-medarbejderne præsenteres dog ikke for nogen kontekst eller persondata – intet navn, telefonnummer eller lignende, der kan identificere, hvem der har sendt beskeden eller skal modtage den. De ser alene det mønster, systemet har reageret på. Når først et særligt mønster er valideret af en analytiker som forsøg på svindel, bliver andre SMS’er med samme mønster spærret automatisk fremover.
Så selv hvis du ind imellem får en suspekt SMS, er det ingenting i forhold til hvad det kunne være, hvis dette filter ikke var der.
Filteret er altid aktivt på netværket og kan ikke slåes fra eller deaktiveres.