Børsen Gazelle virksomhed 2022

I 2022 blev GreenSpeak udnævnt som en Børsen Gazelle virksomhed.

Børsen Gazelle er en prestigefyldt pris, der bliver givet til udvalgte danske virksomheder hvert år - og i 2022 har vi den ære at være blandt modtagerne.

En Gazelle gives til virksomheder, der vokser kontinuerligt og som minimum fordobler omsætningen eller bruttoresultatet i løbet af fire regnskabsår, med positiv vækst igennem alle årene. Vi har altid forbundet Gazelle-priser med succes og større virksomheder end os, så derfor blev vi ret overraskede over at modtage en sådan pris. Glade - naturligvis. Men overraskede.

 

To af GreenSpeaks ejere og marketing manageren er til Gazelle award for at modtage Børsens pris som Gazelle virksomhed 2022, på vegne af GreenSpeak.

Vi vidste godt, at vi støt er vokset og har fået flere GreenSpeakere med, men vi måler ikke vores succes på klassisk vis med vækst; vi kigger i stedet på, hvor mange penge det er lykkedes os at give til velgørenhed. Så ja, denne anerkendelse var lidt af en overraskelse, og en hyldest på en anden måde end vi ellers er vant til.

Vi håber at dette kan være med til at inspirere andre til at drive virksomhed på en lidt alternativ måde, for hvis det kan lykkes os at få så prestigefyldt en award som en Gazelle er, så kan andre helt sikkert også!