
Donationer & Afstemninger
Donationer er kernen i GreenSpeak. Det er nemlig vores mission at hjælpe dem, der hver dag gør en forskel. Det gør vi ved at donere virksomhedens overskud to gange om året. Her inviterer vi vores kunder til at stemme om fordelingen af pengene. Det vil sige, at jo længere tid du er kunde hos os, jo flere penge er du med til at donere til de gode formål.
Kunderne bestemmer
Vi vil ikke bestemme hvor pengene gør mest gavn. Det, synes vi, skal være op til kunderne. Derfor holder vi afstemning om overskuddet to gange om året, hvor kunderne fordeler pengene blandt vores støtteprojekter. Alle abonnementer har én stemme, og alle stemmer tæller lige meget. Dvs. at hvis én organisation får 10% af stemmerne, får de 10% af pengene. Det er vores bud på en sjov og nytænkende måde at involvere danskerne i fordelingen af virksomhedens overskud.
Afstemningsresultater
Støtteprojekter
Afstemningsside
Ude med checken
Efter afstemningerne er det tid til at donere pengene til de forskellige støtteprojekter. Det er blevet tradition at GreenSpeak holdet tager rundt og besøger alle vores støtteprojekter med den store genanvendelige check (det skal jo være bæredygtigt). Vi er ikke interesseret i at være endnu en anonym donationskilde, men nyder i stedet den tætte kontakt med de mennesker, der laver det vigtige arbejde. Så checkturen er en god mulighed for lige at mødes. Du kan se, hvordan det har foregået i videoerne herunder.
Efteråret 2021
Fjerde episode af vores videoserie Hjælp!, denne gang et lidt specielt afsnit 😊 Selvom vi hjælper med mange spøjse ting, så er vi trods alt stadig et teleselskab, der giver hele vores overskud til velgørenhed. Så det var det vi var ude og dele ud til vores støtteprojekter i dette afsnit!
Foråret 2021
Covid-19 er desværre stadig høj-aktuelt på dette tidspunkt. Derfor har vi besluttet, at lave en digitaliseret version af vores donations runde til støtteprojekterne. Så kan alle være med, uden at skulle tænke på smitterisiko eller andet.
Efteråret 2020
Med lækkert vejr og skønne nye omgivelser, har vi valgt at invitere på et udendørs besøg. Der er lidt godt at spise og drikke, mens der bliver taget billeder. Hygge og donationer - bliver det bedre?
Foråret 2020
Vi har valgt at gøre det lidt anderledes end normalt, og inviterer altså støtteprojekterne hjem til os. Vi byder på lidt vådt og tørt, og så har vi ellers arrangeret en lille skattejagt, der skal gennemføres før de hver især får deres donationer.
Efteråret 2019
Der skal uddeles donationer og vi er på besøg hos de forskellige støtteprojekter. Penge og godt selskab, det giver altså god stemning! Vi har endda opfundet lidt transport-magi så vi kommer hurtigt rundt.
Foråret 2019
Det er altid en god tur at komme ud med den store check til vores støtteprojekter. High-fives, krammere og good vibes hele vejen rundt. Vi er altid vældigt populære med de donationer vi har med til dem.