Image
 
 

Gode Penge

Gode Penge er en almennyttig forening, der arbejder for at demokratisere og omstille pengesystemet. Gode Penge blev stiftet i Danmark i 2014, og er inspireret af lignende foreninger rundt omkring i verden - især det britiske Positive Money.

Gode Penges arbejde

Gode Penge arbejder både for at oplyse om hvordan bank- og pengesystemet fungerer i dag, og for at reformere det, så det bliver mere stabilt, effektivt og demokratisk. Dette gør de gennem undervisning, deltagelse ved diverse arrangementer, sociale medier og nyhedsbrev og udgivelse af bøger.
Image
Deres forslag til ændringer søger at mindske den private og statslige gæld, blandt andet ved at flytte pengeskabelsesprocessen fra private banker til nationalbanken. samt skabe et godt fundament for at få løst miljøproblemerne.

Gode Penge og GreenSpeak

Gode Penge har været en del af GreenSpeak siden sommeren 2016, og de var på listen over støtteprojekter, der kunne stemmes på, for første gang ved afstemningen i marts 2017. Dengang blev de nummer tre af 17 støtteprojekter og fik således 1.755 kroner af en samlet pulje på 24.540 kroner. I dag er beløbene noget større, og de har i alt modtaget 99.211 kroner af de 1.842.392 kroner, GreenSpeak indtil videre har doneret til gode formål.
Image

Gode Penge adskiller fra de andre af GreenSpeaks støtteprojekter ved deres fokus på det økonomiske system og specifikt pengeskabelsesprocessen.

Vil du vide mere om Gode Penge og deres arbejde, kan du se den podcast, vi har lavet med dem, eller du kan se mere på deres egen hjemmeside.