Regler & Retningslinjer

Vi tror på at åbenhed og ærlighed er vejen frem. Derfor har vi i GreenSpeak helt åbne regnskaber. Vi er drevet mere af fremskridt end af penge, så vi har lavet et lønloft på 30.000kr./md. og lige løn for alle i virksomheden.

 
 

En anderledes tankegang

Hvis vi skal løse de udfordringer, vi ser i verden, er vi nødt til at tænke virksomhed på en helt ny måde. Vi må sætte store spørgsmålstegn ved vores værdier og den rolle, virksomheder traditionelt har spillet i samfundet. Med den tankegang har vi lavet nogle retningslinjer for hvordan vi gerne vil drive GreenSpeak.

Åbenhed & ærlighed

Når vi vælger at drive GreenSpeak med velgørenhed i fokus, er det altafgørende, at der er åbenhed omkring alle aspekter af virksomheden. Telebranchen er kendt for at være forholdsvis utroværdig, og også på det punkt vil vi rigtig gerne skille os ud. Derfor har vi selvfølgelig helt åbne regnskaber, som du kan se lige her:

Ejeraftale Regnskab 2018 Regnskab 2017 Regnskab 2016 Regnskab 2015

Lønloft og ligeløn

I GreenSpeak er vi ikke drevet af at tjene mange penge til os selv. Vi har ingen planer om at bliver millionærer. Vi vil hellere fokusere på at skabe den positive forandring som verden har brug for. Derfor har vi lavet regler om lønloft på 30.000kr./md. og ligeløn for alle i virksomheden.

Lønloftet er sat efter medianen for folk i arbejde i Danmark.  Det synes vi er fair.

Konkurrencedygtige priser

Det er vigtigt for os at du ikke skal betale overpris for for at være kunde hos GreenSpeaks. Derfor ligger vores priser i den lave ende af markedet. Dog vil der sikkert altid være nogen, der er lidt billigere end os, da prisen ikke er noget, vi slår os op på.

Så hvis du udelukkende går efter prisen, er GreenSpeak nok ikke for dig. Og det er helt okay. Vi ønsker at folk vælger os for konceptet, for det er jo det, det hele handler om.

God karma

Vi mener at det skal være overskueligt og nemt at have et mobilabonnement. Derfor har vi ingen finurligheder med småt og ekstra gebyrer. Kommer der nye produkter, der er billigere eller bedre end dit nuværende abonnement, så opgraderes du selvfølgelig automatisk, helt uden ekstra omkostninger. Det kalder vi god karma.