#07 | Grøn Snak | Gæst: Trampolinhuset

I dette afsnit af GreenSpeaks podcast Grøn Snak var vi på besøg hos Trampolinhuset til en snak med stifter og formand Morten Goll. Trampolinhuset er et community center for flygtninge og asylansøgere. Her deltager de nye danskere på lige fod med frivillige i sociale aktiviteter. Det hjælper med at sørge for en nemmere og bedre integration ind i det danske samfund. Her undervises i sprog, demokratiske værdier og vestlig livsstil på en sjov og lærerig måde, samtidig med at forbedre deres integration i Danmark. Det gøres bl.a. ved at give dem ansvar og forpligtelser indenfor forskellige arbejdsområder.

Trampolinhusets formål

I medierne og i den offentlige debat helt generelt, er der meget snak om, hvorvidt flygtninge er gode nok til at integrere sig i det danske samfund, og til at assimilere sig med danske værdier. Og med god grund. Det er vigtigt for et velfungerende samfund, at der er en eller anden form for værdigrundlag til fælles. Men det kan være svært, at komme til en helt ny, fremmed kultur, og tilegne sig en masse nye værdisæt lige med det samme. Det kræver læring og forståelse, og det kræver hjælp. Det er her, Trampolinhuset kommer ind i billedet. De tilbyder et fast holdepunkt for flygtninge, der er kommet til Danmark. Her kan de lære at begå sig i danske netværk og fællesskaber. Og det både med folk i samme situation som dem selv, og sammen med de frivillige i Trampolinhuset. Her samarbejder de alle om de fælles aktiviteter, og lærer på den måde gennem aktiv deltagelse i et dansk fællesskab.

Det kommer vi ind på i episoden

I podcasten snakker vi om de daglige udfordringer med at hjælpe flygtninge og asylansøgere til en bedre tilværelse i Danmark og en lettere integration, men også hvor givende deres arbejde er personligt. Vi kommer selvfølgelig også omkring kultur- og generationskløfte og Mortens egen rejse mod at starte Trampolinhuset. Og som altid i Grøn Snak - meget, meget mere.

Besøg dem her.

OBS. Trampolinhuset måtte desværre lukke ved udgangen af 2020.


Se seneste afsnit

Billedet viser de fem medlemmer af GreenSpeak, der sidder på en sofa med mikrofoner foran sig, og smiler til kameraet. Ude i siden er logoet for Grøn Snak, #54 og teksten "Året der fik i GreenSpeak".

Se alle afsnit

Mads og Mark, de to værter af Grøn Snak. Logoet for Grøn Snak er hen over.