#0.5 | Grøn Snak | Mads og Mark
En grøn podcast
Formålet med podcasten er, at hjælpe med at sprede budskabet om spændende emner og tiltag indenfor bæredygtighed i Danmark. Samtidig er Mads og Mark selv nysgerrige på, hvad der findes af grønne sager rundt i det danske land. Derfor er planen også, at vi vil invitere en lang række spændende gæster, der på hver deres måde repræsenterer et område indenfor bæredygtighed og grøn omstilling eller har en stor viden om lignende emner.
Mads og Mark elsker at snakke store tanker og sætte tingene i globale, såvel som lokale perspektiver. Samtidig interesserer de sig for en masse forskellige aspekter af den verden, der omgiver os. Derfor har de også en ret bred generel viden, og er overbeviste om, at de kan være med til at have interessante samtaler om en lang række emner. Det vil være nysgerrigheden, der driver værket. Derfor skal de selvfølgelig mest bruge deres taletid på at dykke ned i de emner, som gæsterne er eksperter i. Nogle gange vil Mads og Mark byde mere ind end andre, når der er ting, de ved en del om.
Alt i alt håber og tror vi på, at Grøn Snak kan blive interessant at følge med i. Det kan hjælpe med at være opdateret på, hvilke grønne tiltag, der findes i Danmark. Og fordi podcastmediet giver mulighed for mere fordybelse i specifikke emner, man ikke på samme måde kan få andre steder. Vi glæder os til at starte, og give dig masse værdi ud af de kommende samtaler som Mads og Mark har.
Hvis du vil se alle Grøn Snak episoderne direkte på Youtube, så finder du dem her.