#02 | Grøn Snak | Grøn KBH 2017. Gæst: Chris Roliggaard
Hvorfor Grøn KBH 2017?
Der er flere grunde til, at vi har valgt at lave Grøn KBH - bæredygtig messe og marked. En af dem er selvfølgelig, at vi gerne selv vil nå ud til en masse nye mennesker med deres grønne hjerter på det rette sted, og fortælle dem om at GreenSpeak eksisterer. Vi har nemlig lært af erfaring, at det giver meget mere mening for os at tale med mennesker til den slags arrangementer, end til andre typer messer. Det bliver nemlig hurtigt en lidt blandet landhandel af boder, hvor der ikke fokuseres på bæredygtighed og grønne tanker.
En anden grund er, at vi elsker bæredygtighed, og ikke selv kan få nok af nye, grønne idéer og tiltag. Derfor vil vi gerne samle så meget som muligt under samme tag, og på den måde vise danskerne alle de grene af bæredygtighed, der allerede findes i landet. Målet er at inspirere og vise, at man indenfor et væld af forskellige brancher allerede kan træffe valg og købe produkter, der er meget bedre for planeten, naturen og dyrelivet, end de varer, der normalt omgiver os i vores hverdag.
Det kommer vi ind på i episoden
I podcasten kommer vi derfor omkring en masse af de produkter og tiltag, man kan møde på messen. Vi snakker selvfølgelig også om tankerne bag, og ikke mindst, hvad vi hver især glæder os mest til at opleve.
Du kan se et par videoer fra messen på vores youtube:
Video 1
Video 2
Video 3