#04 | Grøn Snak | Gæst: Gode Penge

I dette afsnit af GreenSpeaks podcast Grøn Snak har vi inviteret Rasmus fra Gode Penge på besøg. Rasmus Hougaard Nielsen er formand i og stifter af foreningen Gode Penge. Gode penge arbejder for en pengereform, hvor det kun er Nationalbanken, der står for pengeskabelsen i Danmark. Alle borgere skal kunne få en konto i Nationalbanken til løn og daglige betalinger. Private banker vil kunne tage imod borgeres og virksomheders indlån og låne disse penge ud til andre. Altså klassisk bankforretning. Men bankerne vil ikke kunne låne penge ud som de ikke har i forvejen, som de kan i dag.

Gode Penge, pengeskabelse og GreenSpeak

I private banker verden over, arbejder man blandt andet med noget, der kaldes “fractional reserve banking”. Det betyder, at banken kun skal stille sikkerhed for, og dermed kun selv have, en vis procentdel af de penge, de låner ud. I Danmark er det typisk 10%. På den måde kan en bank altså låne 10.000 kroner ud, hver gang den har 1.000 kroner. Det lyder lidt sort, og det er det egentlig også, for med det følger, at private banker i bund og grund skaber penge ud af den blå luft, hver gang de låner penge ud. Det er denne pengeskabelse, Gode Penge gerne vil gøre op med. De vil flytte den egenskab, at skabe penge, fra de private banker og pengeinstitutter til nationalbanken. På den måde vil det ikke være private virksomheder, der skal tjene på at poste nye penge ud i samfundet, der skal tilbagebetales med renter.

Det kan vi rigtig godt lide i GreenSpeak, og det vil vi gerne støtte op om. Derfor er Gode Penge også et af de støtteprojekter, GreenSpeaks kunder kan stemme på, når vi fordeler virksomhedens overskud blandt gode formål, to gange om året.

Det kommer vi ind på i episoden

I podcasten får vi os en snak om bankernes rolle i samfundet, pengeskabelsesprocessen, Thomas Picketty og hvordan vi potentielt kunne gøre tingene anderledes og smartere. Vi ender dog, som altid i Grøn Snak, med at snakke om en helt masse andet spændende også.

Besøg godepenge.dk


Se seneste afsnit

Billedet viser de fem medlemmer af GreenSpeak, der sidder på en sofa med mikrofoner foran sig, og smiler til kameraet. Ude i siden er logoet for Grøn Snak, #54 og teksten "Året der fik i GreenSpeak".

Se alle afsnit

Mads og Mark, de to værter af Grøn Snak. Logoet for Grøn Snak er hen over.