#47 | Grøn Snak | Råhandel

Råhandel er en online markedsplads, der forbinder små fødevareproducenter med restauranter, supermarkeder og dagligvarebutikker. Vi snakker med Solveig fra Råhandel, i dette afsnit af GreenSpeaks podcast, Grøn Snak.

Lokalt producerede fødevarer - og behovet for Råhandel

Hele verden er i dag forbundet af globale markeder, og det gælder ikke mindst for vores mad. I Danmark importerer vi alverdens fødevarer fra de fjerneste afkroge af kloden. Samtidig eksporterer vi selv vores egne producerede fødevarer i stor stil. Men hvor bæredygtigt er det egentlig? Og kan vi være sikre på, at det vi importerer, lever op til de krav, vi ville stille, hvis vi skulle producere det selv? Ville det ikke være bedre, med mere fokus på lokalt producerede varer, både for miljøets og for kvalitetens skyld?

Det er nogle af de spørgsmål og tanker, der ligger til grund for Råhandel. De har lavet en lang række aftaler med lokale, danske småproducenter, der gennem Råhandels platform forbindes til de store supermarkedskæder og dagligvarebutikker, foruden lokale restauranter. Det gør det nemt for producenterne at sælge deres varer, og det øger incitamentet blandt de store kæder og butikker i forhold til at forhandle danske produkter fra disse mindre producenter. Nu behøver de nemlig ikke lave aftaler med hver af dem for mindre forsendelser. De kan købe samlet ind via Råhandels platform, der forbinder producenter og købere i et simpelt og overskueligt setup.

Det kommer vi ind på i episoden

Vi kommer som altid vidt omkring i samtalen. Vi kommer ind på hvordan vi kan fremme og tilgodese små fødevareproducenter og lokal produktion, samt befolkningens holdninger til økologi og frihandel. Vi kommer også omkring beslutningsprocesser og lovgivning i Danmark og i EU. Og så snakker vi selvfølgelig også om opstarten og tankerne bag Råhandel og deres omfattende visioner, samt deres arbejde i praksis. Og som altid - meget, meget mere.

Besøg deres hjemmeside her

Se seneste afsnit

Billedet viser de fem medlemmer af GreenSpeak, der sidder på en sofa med mikrofoner foran sig, og smiler til kameraet. Ude i siden er logoet for Grøn Snak, #54 og teksten "Året der fik i GreenSpeak".

Se alle afsnit

Mads og Mark, de to værter af Grøn Snak. Logoet for Grøn Snak er hen over.