#45 | Grøn Snak | LØS Marked

I dette afsnit af GreenSpeaks podcast Grøn Snak, har vi besøg af Frédéric Hamburger. Han har startet det emballagefri supermarked LØS Market.

LØS Market er en ny butikskæde med dagligvarebutikker på Vesterbro og Nørrebro. Og de er i gang med at udvide til flere steder i landet. De adskiller sig fra alle de andre dagligvarebutikker og butikskæder ved at være 100% fri for emballage. På den måde arbejder de for at mindske vores ressource- og madspild, og tilbyder en ny måde at handle dagligvarer på, der ikke genererer unødigt affald. Alle madvarer hos Løs Market er økologiske og fri for plastemballage.

Foruden at have dagligvarebutikker, leverer de også varer til dig i udvalgte postnumre. Og leverancen foregår selvfølgelig på cykel. Der er nemlig tænkt bæredygtighed og zero waste ind i alle aspekter af forretningen.

Løs Market - den emballagefri købmand

Der findes allerede emballagefri købmænd og supermarkeder rundt omkring i verden. Men i Danmark er det først ved for alvor at tage fart i disse tider. Udover at reducere ressourcespild, gør konceptet det muligt selv at bestemme hvor meget af hver enkelt vare, du vil købe. På den måde kommer det til at passe til dig og dit forbrug, så du ikke ender med at smide det ud, fordi du ikke får det spist. Der er altså dobbelt op på ressourcebesparelse, når du handler i emballagefri butikker som LØS Market.

Det kan vi rigtig godt lide i GreenSpeak, og vi var derfor en del af den crowdfunding-kampagne, der var med til at realisere drømmen om den første af LØS Markets butikker. Det gjorde vi ved at promovere kampagnen og at lade vores kunder stemme på kampagnen som et midlertidigt støtteprojekt ved vores afstemning om overskuddet fra GreenSpeak.

Det kommer vi ind på i episoden

Vi kommer som altid vidt omkring i samtalen, der strækker sig fra udfordringerne ved at drive en emballagefri butik, samt selvfølgelig interessen fra kunder og interessenter. Vi kommer ind på fremtiden og målene med Løs Market, og vi snakker også om teknologiske fremskridt og mådeholdenhed i forbrugsvaner, oliens fremtid, dansk madkultur, europæisk madkultur og meget, meget mere.

Besøg loes-market.dk

Se seneste afsnit

Billedet viser de fem medlemmer af GreenSpeak, der sidder på en sofa med mikrofoner foran sig, og smiler til kameraet. Ude i siden er logoet for Grøn Snak, #54 og teksten "Året der fik i GreenSpeak".

Se alle afsnit

Mads og Mark, de to værter af Grøn Snak. Logoet for Grøn Snak er hen over.