#34 | Grøn Snak | Autonomous Mobility

Selvkørende biler og busser kan være fremtiden, da selvkørende teknologi er i fremmarch. Derfor er vi på besøg hos Autonomous Mobility (nu Holo) til en snak med administrerende direktør, Peter Sorgenfrei. Peter har været en fast del af projektet siden opstarten i 2016, og de har allerede de første selvkørende busser på gaden i afgrænsede testmiljøer.

Selvkørende biler og fremtiden

Kunstig intelligens er i den grad ved at etablere sig selv i mange forskellige brancher, teknologier og anvendelsesscenarier. Det gælder ikke mindst fremtidens mobilitet og køretøjer. Selvkørende biler og selvkørende busser bliver i dag implementeret på forsøgsbasis i omfattende stil i store dele af verden. Det lader til, at det kun er et spørgsmål om tid, før det for alvor tager fart og bliver en mere fast bestanddel af den samlede transportsektor. Det estimeres, at selvkørende biler allerede er mere sikre, og mindre tilbøjelige til uheld og fejl, end biler, der styres af mennesker. Og det til trods for, at teknologien stadig er så forholdsvis ung. Det store spørgsmål bliver jo så, om vi som menneskehed er følelsesmæssigt klar til at overlade rattet til en computer. Det kræver nok noget tilvænning. 

Autonomous Mobility (Holo) leverer, administrerer og udvikler selvkørende el-køretøjer og teknologi i Norden og Baltikum. De har etableret flere selvkørende projekter i Skandinavien end noget andet selskab, og de er for nyligt begyndt at arbejde med selvflyvende droner også. Disse skal i første omgang bidrage til blandt andet transport af medicin.

Det kommer vi ind på i episoden

I podcasten kommer vi som altid vidt omkring i samtalen. Vi kommer bl.a. ind på selvkørende teknologi, juridiske udfordringer i branchen, sikkerhed, software og nuværende status på teknologien. Og så sætter vi selvfølgelig det hele i perspektiv til Autonomous Mobility’s egne projekter. Vi snakker også om teknologisk arbejdsløshed og fremtidsudsigter for selvkørende biler og busser på kort og længere sigt. Og som altid - meget, meget mere.

Besøg dem på letsholo.com

Se seneste afsnit

Billedet viser de fem medlemmer af GreenSpeak, der sidder på en sofa med mikrofoner foran sig, og smiler til kameraet. Ude i siden er logoet for Grøn Snak, #54 og teksten "Året der fik i GreenSpeak".

Se alle afsnit

Mads og Mark, de to værter af Grøn Snak. Logoet for Grøn Snak er hen over.