#31 | Grøn Snak | Thomas Ravn-Pedersen fra Verdens Bedste Nyheder

I dette afsnit af Grøn Snak, har vi besøg af direktøren og chefredaktøren for Verdens Bedste Nyheder, Thomas Ravn-Pedersen. Thomas var med til at grundlægge Verdens Bedste Nyheder, og har således været en del af projektet siden 2010. Verdens Bedste Nyheder er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik og kampagner. De formidler fremskridt og løsninger på verdens udfordringer. I den forbindelse tager de udgangspunkt i FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, der netop handler om at løse menneskehedens udfordringer på Jorden.

Hvorfor er det nødvendigt med Verdens Bedste Nyheder?

Langt de fleste medier i Danmark og udlandet har væsentligt flere historier med en negativ vinkel, end de har positive. Det er der mange grunde til. Skandaler, frygt og alverdens dårligdomme er gode til at sælge aviser og nyheder, og det er desværre fokus for mange. Det gør desværre, at medierne hurtigt kan komme til at tegne et billede af en verden, der er i forfald, og at der ikke er meget at gøre, for at vende skuden. Det er netop det, Verdens Bedste Nyheder er sat i verden for at gøre op med. Der findes nemlig masser af positive historier fra Danmark og udlandet. Historier om mennesker, der gør en kæmpe forskel og er med til at skubbe hele verden i en grønnere og mere bæredygtig retning. De historier er vigtige, fordi de er med til at give et mere nuanceret billede af virkeligheden end når der kun fokuseres på de negative ting.

Det kommer vi ind på i episoden

Vi kommer som altid vidt omkring i samtalen, der bl.a. handler om mediernes rolle i samfundet, troværdighed, moderne journalistik og clickbait, og god viden.

Verdens Bedste Nyheder udkommer i fysisk form en gang om måneden, og de skriver artikler til hjemmesiden og til Jyllandsposten. Hver søndag bliver der bragt nogle af deres artikler i de 13 medier, der hører til Jysk Fynske Medier.

Du kan besøge deres hjemmeside her.

Se seneste afsnit

Billedet viser de fem medlemmer af GreenSpeak, der sidder på en sofa med mikrofoner foran sig, og smiler til kameraet. Ude i siden er logoet for Grøn Snak, #54 og teksten "Året der fik i GreenSpeak".

Se alle afsnit

Mads og Mark, de to værter af Grøn Snak. Logoet for Grøn Snak er hen over.