#23 | Grøn Snak | Casper Christiansen fra Plantetinget podcast

Vi har besøg fra Plantetinget i dette afsnit af GreenSpeaks podcast Grøn Snak, hvor Casper Christiansen har lagt vejen forbi. Plantetinget er en podcast, der handler om veganisme og vegansk livsstil. Her inviterer Casper en lang række forskellige gæster ind, der på hver sin måde har en spændende historie. Det hele relaterer sig til veganisme, plantebaseret livsstil eller i særtilfælde, bare har noget med bæredygtighed at gøre. I den sidste kategori har Mark fra GreenSpeak nemlig også været gæst hos Casper, hvor rollerne var lidt mere omvendte end i dag.

Plantetingets formål og tilblivelse

Hvad gør man, hvis man har opdaget, at ens krop og sind reagerer voldsomt godt på en plantebaseret kost, og man gerne vil dele det budskab med sine venner og bekendte? Og for den sags skyld, hele verden? Hvis man vil inspirere andre, og tror og håber på, at en plantebaseret livsstil kan gøre underværker for andre også? Men samtidig ikke vil være en prædikende typer, der skræmmer folk længere væk fra sin sag ved sin blotte attitude?

Det var nogle af de spørgsmål, Casper stillede sig selv. Han kom kom til den konklusion, at han måtte starte Plantetinget. Det var dét, der gav mest mening for ham, når han gerne ville dele sine budskaber. På den måde kunne han netop inspirere og undervise gennem de historier, der bliver delt fra både ham og hans gæster, der handler om alle de positive ting, der kommer med en mere plantebaseret livsstil. Og veganisme helt generelt. Det blev startskuddet til et helt nyt univers. I dag er ham og hans podcast blevet en fast del af Dansk Vegetarisk Forening.

Det kommer vi ind på i episoden

Udover at vende Plantetinget og Caspers rejse mod veganisme, kommer vi i samtalen også omkring meget andet. Bl.a. snakker vi om forskellige mediers roller i verden, og ikke mindst deres troværdighed. Vi snakker også om nye medieformer, aktivisme og politik. Og som altid - meget, meget mere.

Besøg dem her.

Se seneste afsnit

Billedet viser de fem medlemmer af GreenSpeak, der sidder på en sofa med mikrofoner foran sig, og smiler til kameraet. Ude i siden er logoet for Grøn Snak, #54 og teksten "Året der fik i GreenSpeak".

Se alle afsnit

Mads og Mark, de to værter af Grøn Snak. Logoet for Grøn Snak er hen over.