#03 | Grøn Snak | Gæst: Sustain Daily

Vi har besøg af Emma og Johanne fra Sustain Daily i dette afsnit af GreenSpeaks podcast Grøn Snak. De har været med til at starte bloggen Sustain Daily, der handler om personlig bæredygtighed i stort set alle former. Sustain Daily udkommer både som løbende blogs på nettet og i et fysisk magasin en gang om året. Magasinet er trykt så bæredygtigt og fri for diverse stoffer og kemikalier, at du rent faktisk trygt kan spise det. Men så kan du jo ikke læse det igen, så det ville være lidt tosset.

Sustain Daily, mode og bæredygtighed

Mode og bæredygtighed er to ting, der sjældent går hånd i hånd, men det vil disse to herlige kvinder være med til at lave om på. Derfor har de startet bloggen Sustain Daily, der netop handler om at bringe bæredygtighed og mode tættere på hinanden. På bloggen, i det fysiske magasin og på deres sociale medier kommer de med en masse tips og tricks og gode råd til, hvordan du som forbruger kan være mere bæredygtig Og det endda uden at gå på kompromis med din sans for mode og at følge med tidens trends og kombinere det med din egen stil. De promoverer eksempelvis services, hvor man kan leje modetøj, og aflevere det tilbage igen, når man ikke skal bruge det længere. Ydermere går de meget op i at implementere genbrug som en fast del af sortimentet, når man skal udvide sin garderobe.

Det kommer vi ind på i episoden

I podcasten kommer vi vidt omkring i samtalen. Vi kommer ind på bæredygtig mode, økologisk mad, filmvisninger og ansvarsbevidste rejser. Der bliver snakket masser af personlig bæredygtighed, men også i et bredere, mere globalt perspektiv, hvor vi kommer ind på, hvor stor en del af ansvaret, der skal ligge hos virksomheder, og hvor stor en del, der skal ligge hos individet. Og som altid i Grøn Snak - meget, meget mere.

Besøg dem her.

OBS! Sustain Daily er desværre lukket ned.


Se seneste afsnit

Billedet viser de fem medlemmer af GreenSpeak, der sidder på en sofa med mikrofoner foran sig, og smiler til kameraet. Ude i siden er logoet for Grøn Snak, #54 og teksten "Året der fik i GreenSpeak".

Se alle afsnit

Mads og Mark, de to værter af Grøn Snak. Logoet for Grøn Snak er hen over.